Nyt krav fra Google om GTIN-værdier i Google Shopping

Google foretager igen ændringer i Google Shopping. Denne gang er der tale om de såkaldte GTIN-værdier, også bedre kendt som EAN-numre, som Google nu kræver skal være en obligatorisk attribut for de respektive produkter i ens Google Shopping produktfeed.

I et forsøg på at øge Google Shopping annoncernes effektivitet samt for at vise de rette produkter som brugerne søger efter, har Google bl.a. besluttet at skærpe kravet omkring indsendelsen af GTIN-værdier i annoncørers produktfeeds til Google Shopping. Indtil nu har det kun været obligatorisk at tilføje GTIN-værdier, hvis man som annoncør målretter sin annoncering mod UK, USA, Australien, Brasilien, Tjekkiet, Tyskland, Frankrig, Japan, Holland, Spanien og Schweiz. Da Google nu udvider kravet til at omfatte alle målgruppelande, inkluderer dette naturligvis også Danmark fremover. Googles nye krav vil derfor påvirke de eksisterende Google Shopping annoncører såvel som dem, der ønsker at begynde med at annoncere via Google Shopping i Danmark.

Hvad er GTIN?

GTIN står for Global Trade Item Number og er det nummer, vi kender som fx EAN nummer eller den velkendte stregkode på produktemballagen. Virksomheder bruger denne værdi til at kunne identificere deres enkelte produkter og produktvarianter. I Europa er dette oftest kendetegnet ved et 13-cifret nummer som fx 3334567890126 (10-cifret nummer hvis der er tale om ISBN nr. til fx bøger).

Hvorfor foretager Google denne ændring?

GTIN-værdierne er meget vigtige for Google, da de gør det muligt for dem at matche de mest relevante produkter fra flere annoncører med brugerens søgeterm. Således vil Google kunne tilføje mere værdifuld produktinformation til de enkelte produkter og dermed være bedre til at eliminere forskellige informationer fra annoncørerne om de samme produkter. Dette vil på sigt kunne øge både CTR og antallet af konverteringer.

Hvornår træder ændringen i kraft?

Ændringen vil først træde i kraft i Danmark d. 14 februar 2017. Som annoncør betyder Googles seneste krav derfor, at man skal kontakte ens nuværende leverandør for at få det nødvendige GTIN/EAN-nummer tilknyttet de enkelte produkter, hvis man ikke i forvejen har denne information omkring ens produkter. Herefter skal GTIN-nummeret tilføjes i produktfeedet før d. 14. februar 2017 for at undgå en afvisning af ens produkter i produktfeedet.

Hvem skal ikke tilføje GTIN-værdier?

Der er selvfølgelig ingen regel uden undtagelse, og her er det nye krav fra Google ikke anderledes. Du skal derfor IKKE tilknytte GTIN-værdier til produkterne i dit produktfeed, hvis de hører ind under følgende produktkategorier:

  • Specialfremstillede varer som fx kunst og skræddersyet tøj
  • Antikviteter, dvs. varer der er produceret før man indførte GTIN-værdier (1970)
  • Eget Brand, dvs. hvis du sælger produkter, du selv har fremstillet

Er du i tvivl om, hvorvidt du skal have tilføjet GTIN-værdier til dit produktfeed i Google Shopping? Så kontakt os endelig på tlf. 21 98 88 00 eller på hello@conversio.no.

admin har skrevet dette blogindlæg
Bli oppringt av oss!

Bli oppringt av en av våre online markedsføringsspesialister- Anna Tronstad. Fyll ut: