Nu kan du flytte ejendomme i Google Analytics

Google foretager nu en af de største ændringer i Google Analytics til dato. Den nye funktion har længe været efterspurgt blandt de mange brugere af Google Analytics, og vil samtidig gøre det endnu nemmere at administrere Google Analytics konti fremadrettet samt at bevare værdifuldt data.

Siden Google Analytics opstart i 2005, er der blevet oprettet rigtig mange Google Analytics konti og tilhørende ejendomme. Indtil nu har det dog været således at hver Google Analytics ejendom har været permanent ”fåstlåst” til den respektive Google Analytics konto, hvilket naturligvis har skabt stor frustration blandt de mange brugere af analyseplatformen. Dette gør Google dog nu noget ved med én af de største og mest markante ændringer i Google Analytics til dato.

Muligt at flytte Google Analytics ejendomme mellem konti

Som overskriften antyder, har Google nemlig nu gjort det muligt at flytte ejendomme, og deres tilknyttede indstillinger, visninger mv. mellem Google Analytics konti. Dette betyder at man nu kan tage sine Analytics ejendomme med sig over til en evt. ny Analytics konto; og dermed bevare de unikke og værdifulde data tilknyttet til hver ejendom! Dette muliggør at man kan ”omorganisere” ens Analytics konto, og dermed samle alle ejendomme til én samlet konto. Dette kan være særligt fordelagtigt hvis man som webshopejer fx har flere subdomæner eller hvis man fx skal flytte en ejendom som er oprettet af et bureau til ens egen Analytics konto.

Hvordan flytter jeg min ejendom?

Det næste store spørgsmål er selvfølgelig: Hvordan flytter jeg en Google Analytics ejendom fra en konto til en anden?

For at flytte en Google Analytics ejendom mellem konti, skal man gøre følgende:

  • Login på den pågældende Google Analytics konto
  • Klik på ”Administrator” fanen øverst
  • I kolonnen ”Ejendom”, klik på ”Ejendomsindstillinger
  • Klik på ”Flyt Ejendom” i højre hjørne (se nedenstående billede)
  • Ønsker du at bevare de nuværende data, indstillinger for brugeradministration mv., markér da den første mulighed: ”Bevar de eksisterende ejendoms- og visningstilladelser…
  • Vælg slutteligt destinationskontoen i dropdown-menuen, dvs. den konto ejendommen skal flyttes til, og klikker herefter på ”Påbegynd flytning

flyt-ga-ejendom

Ifølge Google kan det tage op til flere minutter at flytte ejendomme mellem Analytics konti, alt afhængig af datamængde. Det er desuden vigtigt at understrege at man IKKE skal indsætte sporingskoden på ny, da sporings-id’et ikke ændres når ejendommen eksporteres fra kildekontoen til destinationskontoen. Læs meget mere om krav mv. i forhold til at flytte ejendomme her.

Vil du høre mere om mulighederne med Google Analytics og din online markedsføring generelt? Så kontakt os i dag på tlf. 21 98 88 00 eller på hello@conversio.no.

OBS: For at ovenstående skal kunne lade sig gøre, skal brugeren have administrativ adgang på både kilde- og destinationskontoen, dvs. tilladelserne ”Administrer brugere” og ”Rediger” i Analytics.

admin har skrevet dette blogindlæg
Bli oppringt av oss!

Bli oppringt av en av våre online markedsføringsspesialister- Anna Tronstad. Fyll ut: